Dennis Drejer – Danmarks grimmeste webshop og affiliate-anciennitet
Dennis Drejer vandt Affiliate DM i 2011 og er derudover kendt for at være en væsentlig del af tilblivelsen af Danmarks største (og grimmeste) cykelwebshop. Dennis er monster cool og har mange gode historier at fortælle – og så er han altid frisk både på WorkAway, Affiliate-DM afslutningsmiddager og så videre.
Han er super cool. Læs lidt om en af de mere synlige, danske affiliates herunder:
Dennis Drejer – Hvad kender vi dig for?
Lidt af hvert: Affiliate marketing, vinder af affiliate DM11, affiliate popup overlay, Danmarks grimmeste cykelwebshop, Livecounter.dk og sikkert mange andre ting.
Jeg er en person med mange bolde i luften – Til tider for mange.
Du vandt Affiliate DM 2011. Hvad var resultatet af den sejr?
Ud over alt det fame, shine og hate det kastede af sig, så gjorde det også at jeg pludselig fik en masse konkurrenter på de markeder som jeg forsøgte at holde for mig selv.
Det har været med til at være en god indgangsvinkel til at få eksponering af mit navn, hvilket har resulteret i mere konsulentarbejde og en vis anciennitet inden for affiliate marketing.
Hvad laver du af affiliate i dag?
Jeg laver mindre og mindre affiliate marketing. Jeg har fået en stor kærlighed til webshops og markedsføringen af dem, som jeg både praktiserer hos Cykelpartner.dk og som konsulent for flere webshopkunder.
Det jeg bruger mest tid på i dag, hvis vi snakker affilliate, er det at vedligeholde de sites, som jeg har i forvejen.
Jeg bruger affiliate marketing til at teste mine SEO færdigheder og til at se, om Googles algoritmer kan snydes på forskellige måder. Herefter benytter resultaterne i mit konsulentarbejde.
Hvad synes du bedst om at lave – konsulentarbejde eller affiliate marketing?
Jeg elsker den kombination jeg sidder med i dag. Jeg arbejder halvdelen af min tid med fokus på Cykelpartner.dk og den anden halvdel er delt op i ca. 60% konsulentarbejde og 40% affiliate marketing.
På sigt er planen mindre affiliate marketing og mere webshoparbejde. Hvad enten det betyder konsulentarbejde eller arbejde på egne webshop projekter.
Hvordan gør Cykelpartner.dk brug af affiliates til deres markedsføring?
Tanken med at bruge affiliate marketing hos Cykelpartner.dk er at vi kan dominere søgeresultaterne mere end, hvis vi blot var repræsenteret med et domæne.
Affiliate marketing giver os nogle unikke muligheder for at trække trafik fra store prissammenligningssider som Pricerunner, Kelkoo m.f. uden at skulle betale klikpriser.
Der ud over giver det mulighed for at være repræsenteret på søgeord, som ville være etisk eller moralsk forkerte for os. For eksempel vil vi have meget svært ved at forsvare en placering på søgeord som ”Cykeldæk test” eller ”Bedste børnecykel”. Der har affiliates en hel anden mulighed for at lave mere uvildigt indhold, hvor de kan stå som ekspert.
Det dur ikke hvis Cykelpartner anbefaler Cykelpartner produkter, men hvis ”Cykelekspert #1”/affiliate der i mod anbefaler Cykelpartner, så er det en hel anden snak.
Affiliate marketing kan også hjælpe med at skaffe trafik på søgeord som vi ikke selv havde tænkt på.
Vil du ikke fortælle om dine erfaringer med annoncering i Jyllands-Posten?
Ingen kommentarer.
Hvad er den eller de største fejl, du har lavet ifbm. affiliate?
Jeg ærgrer mig altid over, at jeg ikke fra start brugt langt mere tid på det. Da jeg startede med affiliate marketing for ca. 5 år siden var det muligt at ranke på alt uden noget særligt stort fodarbejde. Desværre tog jeg i flere år denne mulighed mere eller mindre forgivet.
I dag er affiliate marketing ikke det slaraffenland som det var for bare 3 år siden. Det er bestemt blevet svære at tjene penge på dårligt indhold, hvilket har gjort at niveauet af nutidens affiliate sider også er langt højere end hvad mange af os tidligere har præsteret at lave.
Hvem skal jeg ellers have ind på siden?
Ud over Svend Curtis, som vi helt sikkert alle ønsker at høre fra, så synes jeg det kunne være spændende at høre en virksomhed som Coolshop.dk, som eftersigende får over 50% af deres ordre via affiliate marketing.
Du kan læse mere fra Dennis’ hånd på Dennisdrejer.dk.
Godt interview! Og interessant, at du går mere og mere væk fra affiliate og mere og mere over i decideret webshops. Jeg har en fornemmelse af, at mange arbejder intenst med affiliate i en periode, hvorefter de brænder ud/mister lysten/intensiteten. Jeg synes, at jeg har set denne tendens hos flere på det seneste.