Overvej det norske marked

Ikke mange danske affiliates har berøring med det norske marked – men det er synd, for mulighederne er store og mange.

Mange danske webshops har allerede åbnet op for handel med Norge. Der er flere fordele ved det norske marked; herunder mindre konkurrence end i Danmark og en højere betalingsvillighed. Norge er et mindre tilbudsdrevet marked end Danmark.

Som affiliate er der nogle praktiske udfordringer med at gå i gang med det norske marked – men ikke noget, du ikke kan overkomme:

Et norsk domæne

Din første udfordring er at få et norsk domæne. Du kan ikke – som i Danmark – blot købe et domæne via en forhandler som privatperson.

I stedet er det en forudsætning, at du har en virksomhed og et norsk CVR-nummer. Dette koster i praksis nogle tusinde kroner at stifte og 5-10.000 kroner i årlige omkostninger til blandt andet en revisor. Det kan koste mindre, hvis du i forvejen har et dansk CVR-nummer og blot laver en filial af dette danske selskab i Norge. Dette giver også et norsk CVR-nummer, du kan købe domæner med til din kommende SEO-indsats.

SEO er anderledes

I Norge laver man SEO på en lidt anderledes måde end i Danmark.

Det ene er domænerne, hvor mange bruger .net-domæne i stedet for .no – hvor næsten alle danske SEO-mænd bruer .dk-domæner.

Den største ændring er dog i relation til hvordan du laver ekstern SEO – altså får links til din egen side. I Danmark er der en pragmatisk attitude med vidtspredt køb og salg, mens du i Norge ’ser ned’ på denne måde at komme frem på. Her er der mere fokus på grene af online marketing som content marketing, hvor du forsøger at gøre dig fortjent til omtale fra andre sider.

Mange danske virksomheder har programmer

Når du først er klar med din side og i gang med SEO vil du blive positivt overrasket over, hvordan mange danske virksomheder har lignende affiliateprogrammer i Norge som i Danmark.

Det gælder eksempelvis Georg Jensen Damask, hvor du har mulighed for at tjene penge ved at promovere populære varer som eksempelvis deres duge.

Ingen kommentarer.

Skriv et svar