Sådan får du succes med affiliate-marketing
Der findes mange myter, når det kommer til affiliate-marketing, og en af de mest udbredte er, at det kræver stor økonomisk kapital at få succes inden for branchen. Men størrelsen på pengepungen har intet at sige, når det kommer til vellykket affiliate-marketing.
Det, der derimod er afgørende, er forståelsen for det at være unik samt en unægtelig dedikation til at skabe kvalitet. Hvis du udelukkende er fokuseret på at skulle tjene hurtige penge, er dine chancer for at opnå resultater meget små. Vi giver dig her tre punkter, du helt bestemt bør have fokus på, hvis du vil have succes med affiliate-marketing.
Indskrænk dit emne – du er eksperten!
Kvalitet frem for kvantitet. Det er en vending så gammel, at den humper på krykker, men dens pointe kan ikke understreges nok. Og skal du give dit emne kvalitet, skal du først og fremmest sørge for at være unik. Ønsker du at skrive om sund mad, bør du konkretisere dit emne til eksempelvis ”sunde aftensmåltider til travle børnefamilier”.
Det er vigtigt, at du ikke gaber over for brede emner. Du risikerer at drukne i mængden. Ved at indskrænke dit emne har du større chance for at fremstå kompetent og professionel inden for dit felt og dermed skabe kant til dine konkurrenter.
Det er desuden en fordel, hvis du er passioneret omkring dit emne. Det øger dit incitament til at holde gejsten oppe og giver samtidig din troværdighed et betydeligt boost, da din naturlige begejstring for emnet hurtigt vil skinne igennem i det, du skriver.
Din hjemmeside skaber værdi
Når emnet er valgt, skal du have et domæne at arbejde ud fra. Med andre ord skal du oprette en hjemmeside, som er af altafgørende betydning. Hvis ikke din hjemmeside fungerer optimalt, vil du miste potentielle kunder. Vi anbefaler, at du opretter din hjemmeside via Bricksite. Her er du garanteret et gratis, brugervenligt system, der gør det let at få din hjemmeside op at køre. Du får adgang til flotte skabeloner og designs, og Bricksite giver dig gode, udførlige guides og videovejledninger til, hvordan du sætter din hjemmeside op til at skabe mest mulig værdi.
Du kan ikke begynde at arbejde med affiliate-marketing, før din hjemmeside er på plads, og derfor er det blot om at komme i gang. Med Bricksite behøver det ikke at tage mere end få minutter!
Tilmeld dig et affiliate-netværk
Emnet og hjemmesiden er klar – du kan nu begynde at lede efter relevante affiliates! Den mest effektive måde at få adgang til gode affiliates, er ved at oprette en konto hos et affiliate-netværk, hvor du får adgang til et stort arkiv af affiliates fra de websites og online-shops, som er tilmeldt netværket. Søg efter services og produkter, der matcher dit emne. Du kan i netværket se, hvor meget den enkelte virksomhed vil honorere dig med, og de holder ofte regnskab over de salg, der kommer i hus igennem dig. Flere netværk administrerer ligeledes udbetalingen af din profit, hvilket gør det endnu lettere for dig.
Du er nu klædt på til at give dig i kast med affiliate-marketing. Husk at lade din passion drive dig frem.
Ingen kommentarer.