2 Facebookkampagner du SKAL have som webshop

Når du annoncerer på Facebook, har du utrolig mange muligheder for at opsætte forskellige annonceformater. Og alt efter hvad din core-business er, hvilke andre digitale kanaler du benytter samt hvem din målgruppe er, vil det være forskelligt hvilke specifikke kampagnetyper, som du skal vælge.

Der er dog to annonceformater, som du (næsten) altid kan benytte når du annoncerer på Facebook som webshop.

  1. Dynamisk retargeting

Retargeting eller remarketing er bredt i kendt i den digitale verden. Her har du mulighed for at annoncerer til personer, som på den ene eller anden måde tidligere har udvist interesse for din forretning eller dit produkt. Her kan der være tale om et besøg på dit website, et tidligere køb, at have opgivet sin e-mailadresse eller noget helt fjerde.

Men når du er arbejder med e-handel gennem en webshop, hvor din målsætning er at afsætte en produktlinje, har du mulighed for at udvide din retargeting til det næste level – nemlig dynamisk retargeting.

Dynamisk retargeting baserer sig på målgruppens adfærd på dit website og viser annoncer på Facebook herefter. Nærmere bestemt læser din Facebook pixel, hvilke personer som kigger på produkter eller ligger dem i sin kurv, men som IKKE køber. Disse personer vil efterfølgende få vist en annonce på Facebook med præcis de produkter, som de har kigget på under deres besøg på dit website.

  1. Lead ads

Når du har en webshop, har du mulighed for at genaktivere din kernemålgruppe bestående af de personer, som har opgivet deres e-mailadresse i forbindelse med et køb eller en tilmelding til dit nyhedsbrev. Og netop her er der mulighed for at hente rigtig meget omsætning, da du kvit og frit kan sende e-mails til personer, som du ved har interesse i dine produkter.

Men hvordan er det så, at du skal indsamle disse e-mails mest effektivt?

Ud over de nævnte metoder tilbyder Facebook en særdeles spændende mulighed – nemlig Lead ads. Dette annonceformat gør det muligt for dig som annoncør at hente din målgruppers e-mails direkte på Facebook igennem en formular. Fordelen her er, at målgruppen ikke skal forlade Facebook samt at formularen allerede er udfyldt, da Facebook kender informationen om din målgruppe. Det betyder med andre ord at din målgruppe kan afgive deres e-mailadresse med to klik.

Når du arbejder med Lead ads vil det være meget forskelligt, hvor mange leads du indsamler og til hvilken pris. Et hack kan dog være at lave en konkurrence, som Georg Jensen Damask har gjort. De lavede en Lead ads kampagne på Facebook, hvor alle der skrev sig op til nyhedsbrevet var med i konkurrencen om to Georg Jensen duge – du kan besøge dem ved at klikke her. Denne kampagne skabte utrolig mange tilmeldinger til nyhedsbrevet, som ikke kostede specielt meget, i forhold til hvad livstidsværdien af e-mailadresse er.

Både dynamisk retargeting og lead ads er to annonceformater, som de fleste webshops bør og kan udnytte. Dog afhænger disse annonceformaters performance også af din indsats på andre digitale kanaler. Dette skyldes, at din dynamiske retargeting kun skaber et stort afkast, hvis du har meget relevant trafik. Ligeledes gælder det for dine lead ads, som kun skaber værdi, hvis du udsender nyhedsbreve, som får modtagerne til at konvertere på dit website.

 

Ingen kommentarer.

Skriv et svar