Få mest ud af din tid når du arbejder med digital markedsføring
Når du arbejder med digital markedsføring, går der naturligt rigtig mange timer foran computeren. Derfor gælder det om for dig, at skabe de absolut bedste rammer for dit arbejde, uden at det skal koste dig en formue. I dette indlæg får du derfor tre gode råd til, hvordan du effektiviserer dit arbejde, når du arbejder med digital markedsføring.
Hardware – Gå ikke ned på udstyr
En helt central forudsætning for at gøre dit arbejde effektivt, når du arbejder på computeren er at skabe en god arbejdsstation, hvor du let kan koncentrere dig.
Det første du skal sikre dig, er at du har et fornuftigt skrivebord – eventuelt et hæve-sænkebord, samt en god stol. Det virker måske lidt banalt at disse to ting, skal kunne øge din performance ift. digital markedsføring. Men utallige undersøgelser har vist at de rigtige omgivelser omkring computeren er særdeles vigtige for din effektivitet.
Det næste du skal anskaffe dig er noget velfungerende computerudstyr. Her kan det være en god idé at anskaffe sig en computer med en god processer og en SSD-harddisk, da disse to elementer i computeren er med til at højne dens ydeevne. Ydermere kan det være en god idé at anskaffe dig en ekstra skærm samt et godt tastatur og mus – du kommer til at bruge det meget!
Software og internet
Når du arbejder med digital markedsføring er der utrolig mange værktøjer du kan benytte, for at gøre din arbejdsproces endnu mere effektiv. Alt efter antallet af ansatte i din virksomhed, dit behov for at lave grafisk materiale eller hvorvidt du har brug for at kunne dele indhold med kollegaer eller kunder, er det vidt forskelligt, hvilket software du ville have gavn af.
Der er dog en række værktøjer, som du altid vil kunne drage betydelig fordel af – og som derfor også kan være en god idé at investere i.
Overvej eksempelvis følgende:
- Kan det betale sig, at vende kommunikationen væk fra e-mails og i stedet over i en chatfunktion – som IKKE er Facebook. Med en chatfunktion vil du lynhurtigt kunne stille spørgsmål til eksempelvis kollegaer uden at du behøves at forstyrre dem.
- Bør du lægge dokumenter og filer op i skyen fremfor at have dem liggende på en server. På sigt kan det være en fordel at du let og hurtigt kan få adgang til dine filer over alt, samt du har mulighed for at dele dem med hvem som helst.
Dertil kommer vigtigheden af en velfungerende internetforbindelse, da ingen af ovenstående punkter vil komme dig til gode, hvis du alligevel skal sidde og vente på din browser. Start derfor med at finde et par forskellige udbydere af billig bredbånd, hvor du kan få et god tilbud på en forbindelse, der passer til præcis dit behov.
Ovenstående anbefalinger er nogle jeg har gjort mig igennem egne erfaringer, og der er uden tvivl andre parametre, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at få mest ud af din arbejdstid, når du arbejder med digital markedsføring.
Det vigtigste er dog, at du finder ud af, hvilke personlige behov du har. Kun på den måde vil du være i stand til at skabe de bedste rammer for dit arbejde med digital markedsføring.
Ingen kommentarer.