Gode råd til at optimere din hjemmeside

Det er i dag noget nær umuligt at få succes online foruden en hjemmeside af høj kvalitet. Der er mange forskellige kriterier, der skal være opfyldt for, at en hjemmeside kan kaldes for optimal. Her kigger man på flere forskellige parametre, fx hvor godt et udgangspunkt den har til at blive vist højt i Googles søgeresultater, hvor hurtigt siden loader og meget mere. Det er muligt at skrive en roman omkring, hvordan man bedst muligt optimerer en hjemmeside, men nedenstående vil vi hold det til et minimum.

 

Strukturer hjemmesidens indhold

 

Dette er et meget vigtigt punkt, som mange negligerer alt for ofte. Først og fremmest bør det være selvsagt, at der på en hjemmeside skal være gode mængder af tekster, således at hjemmesiden har indhold, som både de besøgende og Google kan forholde sig til og jo mere indhold, jo bedre.

Når dette er sagt, så bør det indhold, der befinder sig på hjemmesiden, have en klar struktur. Med dette menes, at teksterne bør inddeles i forskellige undersider, som gør det overskueligt for den besøgende at navigere rundt på hjemmesiden. Er man en servicevirksomhed som J-jensen, skal dette fx gøres, når det kommer til beskrivelsen af de forskellige ydelser. Hver ydelse får her dedikeret en underside, hvorpå denne ydelse er blevet beskrevet meget nøje.

Når folk søger efter disse ydelser online, vil man ydermere være bedre stillet hos Google, eftersom man på denne måde dukker op i søgeresultaterne med en underside, der er yderst relevant i forhold til, hvad der er blevet søgt efter. Dette er noget, som Google sætter pris på og derfor belønner.

 

Gør det nemt at konvertere

 

At der bliver foretaget en konvertering på ens hjemmeside, er, hvad der er målet hos de fleste. En konvertering for en webshop er købet af et produkt, hvor en konvertering for en servicevirksomhed, som førnævnte, ofte vil være at blive kontaktet. I begge af disse tilfælde skal man sørge for, at det er så nemt som muligt for besøgende at foretage en konvertering.

På webshops gøres dette ved at reducere antallet af sider man skal igennem for at fuldende købet. Hvis den potentielle køber skal klikke sig igennem et hav af sider, før personen kan få lov til at foretage et køb, vil chancen for at personen hopper fra, grundet mangel på tålmodighed, stor. Hold derfor stien til et køb på et minimum.

Når man som servicevirksomhed har en hjemmeside, hvor en konvertering er at blive kontaktet af de besøgende på den, er sagen en anden. Her er der ikke et produkt, man ligesom på en webshop kan købe. I dette tilfælde optimeres hjemmesiden ved at gøre det muligt for brugeren at kontakte virksomheden, lige meget hvor på siden denne person befinder sig. Dette kan gøres ved at indsætte en kontaktformular på alle sine undersider og lade ens telefonnummer være tilgængeligt på alle sider.

Ingen kommentarer.

Skriv et svar