Brug affiliate – også til ”svære” produkter/ydelser

Affiliate marketing er et kraftfuldt værktøj, men nogle ting er nemmere at sælge end andre. Har du arbejdet bare en smule med affiliate, kender du sikkert nogle af de mest populære nicher, herunder træningsudstyr, legetøj, ting til hjemmet, gadgets og lignende. Men hvordan vil du eksempelvis bære dig ad med at tjene penge på henvisninger til advokat- eller revisionsbranchen? Det kigger vi lidt nærmere på i denne artikel.

Find relevante søgeord

Fremgangsmåden ift. mere komplekse ydelser og produkter er på mange måder den samme som ved ”almindelig” affiliate om end måske en anelse mere teknisk. Et godt udgangspunkt er altid at tage afsæt i relevante søgeord for den ydelse/produkt, du ønsker at fokusere på. Ønsker du eksempelvis at henvise folk, der søger svar på juridiske spørgsmål (fx i forbindelse med arvesager), kan du med fordel forsøge at samle relevant litteratur og svar på udvalgte spørgsmål – i eksemplet med arvesager kunne du måske kigge nærmere på lovgivningen vedr. testamenter eller danske arveregler.

Det er dog vigtigt, at du ved forholdsvis komplekse ydelser/produkter tager forbehold og angiver, at information fundet på din side udelukkende er vejledende, så du ikke ender med at misinformere dine besøgende. Brug gerne værktøjer såsom Ahrefs Keyword Explorer til at finde relaterede søgetermer.

 

Opbyg troværdighed med værdiskabende indhold

Jura og økonomi er to forholdsvis tunge emner, som man ikke bør overlade til hvem som helst – netop derfor er det vigtigt, at du accepterer, at affiliate inden for disse to brancher (og andre mere tekniske og komplekse af slagsen) er et langt, hårdt og sejt træk, som ikke nødvendigvis giver pote det første lange stykke tid. Det kræver, at du via værdiskabende, relevant og informativt indhold opbygger troværdighed og trafik, hvilket selvsagt ikke er nogen nem opgave.

De høje adgangsbarrierer opvejes dog i den grad af den forholdsvis lave konkurrence, der ofte er på denne type markeder. Mange affiliates vælger helt at droppe komplekse nicher for i stedet at fokusere på noget mere jordnært og håndgribeligt. Dette betyder, at der i mange brancher er rigeligt med plads til nye aktører, og i nogle faggrupper er antallet af affiliates tæt på 0. Det kan lyde som et forjættet land, der flyder med mælk og honning, og det er måske også tilfældet. Det er dog en rigtig god idé at undersøge markedet, inden du investerer tid og penge i at etablere dig – hvis ingen har interesse i at betale dig for henvisninger eller trafik, er dine ressourcer måske bedst brugt andetsteds.

Ligesom alle andre brancher er der ingen ”one-size-fits-all” løsning på, hvordan du bliver en succes på et kompleks marked. Det kræver under alle omstændigheder ihærdighed og en forståelse for det underliggende produkt/ydelse, så hvis du er blottet for juridisk eller økonomisk viden, er det måske mere givtigt at fokusere på traditionelle områder.

Ingen kommentarer.

Skriv et svar